Om EINDOM
EINDOM ApS (EINDOM / os / vi) ønsker at hjælpe private udlejere med at administrere deres
forretning. Vi udbyder et online administrationsprogram (Applikationen), via eindom.dk som
findes i en gratis grundversion og flere betalte varianter. Herudover tilbyder vi en række
tillægsprodukter og -ydelser. Al brug af vores Applikation, er underlagt disse betingelser, som
du (Kunden/dig) accepterer ved oprettelsen af adgangen til applikationen. Hvis du repræsenterer
en virksomhed, som bliver kunde hos os, indestår du personligt for, at du lovligt kan acceptere
disse Betingelser på virksomhedens vegne. Bemærk at der kan gælde særlige vilkår i tillæg til
disse Betingelser for de enkelte produkter.
Pris og betalingsbetingelser
Alle priser er angivet i danske kroner og er ex. moms. Ændringer i valutakurser, afgifter,
forsikring, nettoprisindekset, fragt og indkøbsomkostninger medfører, at EINDOM kan justere
priserne, således at EINDOM stilles uændret. EINDOM har i øvrigt ret til at ændre sammensætning,
indhold og priser på produkter og abonnementer med varsel på e-mail eller ved opslag på alle
tilhørende websites . Faktureringsperiode og betalingstidspunkt fremgår af den enkelte
abonnementstype. Medmindre andet udtrykkeligt er aftalt eller fremstår i abonnementsvilkårene,
opkræves abonnementsbeløbet forud for hver måned. Ved indgåelse af en abonnementsordning giver
Kunden automatisk EINDOM lov til løbende at trække abonnementsbeløbet ved hjælp af Kundens kort.
Hvis der gøres brug af tillægsydelser eller udvidede funktioner, accepteres samtidig at der skal
betales for disse tillægsydelser eller udvidede funktioner særskilt. Ved trækning på Kundens
kort i forbindelse med abonnementfornyelse og/eller tillægsydelser vil der blive sendt en
faktura for købet til Kundens e-mail.
Aftalens varighed
Disse Betingelser gælder så længe Kunden har en konto, der giver adgang til Applikationen eller i
øvrigt benytter sig af Applikationen. Kundens konto kan til enhver tid slettes ved at kontakte
EINDOM support.
Ingen refundering eller fortrydelsesret
Applikationen og tillægsprodukter/ -ydelser udbydes udelukkende digitalt og derfor bortfalder
fortrydelsesretten ved køb da produktet leveres øjeblikkeligt.
Opsigelse og overdragelse
Du kan opsige, ændre og nedgradere dit abonnement ved at kontakte support@eindom.dk. EINDOM kan
opsige abonnementet med 3 måneders varsel, eller øjeblikkeligt ved Kundens væsentlige overtrædelse
af disse betingelser, manglende betaling af abonnement eller ved kundens insolvens. EINDOM har ret
til frit at overdrage sine rettigheder og forpligtelser overfor kunden til koncernforbundet selskab
eller tredjemand. EINDOM har endvidere ret til at bruge underleverandører, herunder bl.a. til
opbevaring og behandling af data.
Kundens data
De informationer du indtaster i Applikationen eller på anden vis deler med os behandles fortroligt
og kan kun videregives til tredjemand hvis der er tale om offentligt tilgængelige oplysninger, hvis
vi bliver pålagt at gøre det af en myndighed eller domstol, eller hvis vi skønner det er rimeligt i
forbindelse med myndighedskrav, kundens konkurs eller lignende. EINDOM kræver, at enhver offentlig
instans, der anmoder om kundedata, følger alle gældende love, regler og procedurer for anmodningen.
Data i Applikationen kan dog bruges i statistisk øjemed samt til levering af visse funktioner,
naturligvis uden at det kan identificeres, hvorfra oplysningerne kommer. Al information du sender
til os eller indtaster på vores websites (indlæg, kommentarer, spørgsmål, e-mails osv.) tilhører os,
og vi kan gøre frit brug af den uden at godtgøre dig. Information udledt af det statistisk
indsamlede materiale kan i særlige tilfælde sælges til tredjemand. Specifikt skal nævnes, at der i
den forbindelse på intet tidspunkt vil være tale om, at information om Kunden eller dennes data vil
komme til tredjemands kundskab, således at Kunden kan identificeres. Kundens adgang til egne data
Kunden har til enhver tid fuld adgang til sin egen konto og data. Hvis et eller flere tilkøb udløber
eller opsiges, overgår kunden automatisk til gratis versionen af disse. Hvis en sådan gratis version
ikke findes for den givne funktion, medfører det at Kunden ikke længere har adgang til de data, som
er en del af den betalte udgave. Ingen af Kundens data i selve Applikationen vil blive slettet, og
Kunden kan til enhver tid få adgang til disse data igen ved at gentablere abonnementet på tilkøbet.
Hvis EINDOM ønsker at lukke adgangen til Applikationen kan dette ske uden grund, men det skal
varsles pr. e-mail til Kunden 3 måneder inden lukningen. Kunden har i denne periode mulighed for at
hente indtastede data ud af systemet. Dette gælder dog ikke, hvis Kunden ikke har betalt for adgang
til Applikationen.
Opdateringer og driftsstabilitet
EINDOM forbeholder sig retten til at opdatere og ændre på Applikationen. Det tilstræbes at udføre
disse opdateringer, så de ikke er til gene for Kunden. I enkelte tilfælde kan det dog være
nødvendigt at lukke for adgangen til Applikationen og vores websites mens opdateringer foretages.
EINDOM tilstræber højest mulig driftsstabilitet for Applikationen, men garanterer ikke for denne.
E-mail udsendelse
EINDOM har ret til at sende e-mails ud til Kunden, når der kommer opdateringer til Applikationen,
eller hvis der bliver udviklet nye funktioner og applikationer, som vurderes at være i legitim
interesse for Kunden. EINDOM forbeholder sig ligeledes retten til at sende reklamer for tredjemand
med ud i disse e-mails. Modtagelsen af e-mails kan til enhver tid afmeldes ved at klikke på ’afmeld’
linket i de fremsendte e-mails.
Ansvar og ansvarsbegrænsninger
Vores priser afspejler nedenstående ansvarsfraskrivelser og begrænsninger:
Brugen af Applikationen foregår helt på eget ansvar. EINDOM kan hverken holdes ansvarlig for direkte
eller indirekte tab, der måtte opstå i relation til brug af og adgang til Applikationen. EINDOM
fraskriver sig endvidere ansvar for problemer og tab, der opstår pga. forhold, der er uden for
EINDOM’s kontrol. Dette gælder fx. strømafbrydelser, problemer med internet forbindelser, problemer
med hardware, hacker-angreb, vira eller anden form for force majeure. EINDOM hæfter alene for
forsætlige eller groft uagtsomme forhold og det maksimale erstatningsansvar overfor Kunden kan
uanset årsagen aldrig overstige et beløb svarende til Kundens samlede betaling af vederlag i et år
for brugen af Applikationen.
Ansvar og ansvarsfraskrivelse ved brug af EINDOM Support
Vi gør vores bedste for at vejlede dig så godt vi kan, hjælpen du kan få i EINDOM Support er til
enhver tid vejledende, hvorfor det altid er en god ide at tjekke med en revisor eller anden
fagkyndig person. Under alle omstændigheder skal du selv kontrollere, at oplysninger, indtastninger
osv. er korrekte. Brugen af hjælp fra EINDOM Support foregår helt på eget ansvar og EINDOM kan
hverken holdes ansvarlig for direkte eller indirekte tab, der måtte opstå i relation til brugen af
vejledning fra Supporten, herunder evt. fejl, mv..
Ophavsret og andre immaterielle rettigheder
Medmindre andet er udtrykkeligt angivet, ejer EINDOM ophavsretten og andre immaterielle rettigheder
til Applikationen og alt materiale på websites og i Applikationen. Al brug kræver vores skriftlige
samtykke. Der overdrages ingen immaterielle rettigheder til Applikationen eller andet materiale på
websitet eller Applikationen til Kunden. Kunden giver EINDOM og vores samarbejdspartnere og
underleverandører ret til at bruge materiale og data (bortset fra personoplysninger) der uploades af
Kunden i det omfang det er nødvendigt for, at vi kan drive og udvikle Applikationen og vores
websites, samt til markedsføring. Kunden indestår for, at materiale der uploades, hverken krænker
tredjemands rettigheder eller er i strid med gældende ret.
Datasikkerhed
Selve vores behandling af personoplysninger, som Kunden er dataansvarlig for og som opbevares m.v. i
Applikationen er reguleret i Databehandleraftalen imellem EINDOM og Kunden. Ansvaret for
behandlingen af Kundens personoplysninger, er reguleret af disse betingelser. EINDOMs behandling af
personoplysninger som dataansvarlig er underlagt vores persondatapolitik. EINDOM kan til enhver tid
ændre og opdatere disse Betingelser og oplysninger om rettigheder. De gældende Betingelser vil altid
være tilgængelige på vores Websites. Brug af Applikationen og/eller vores Websites efter en ændring
af Betingelserne, betragtes som Kundens accept af de ændrede Betingelser.
Tvister
Opstår der uenighed mellem kunden og EINDOM skal uenigheden afgøres efter dansk ret med Byretten i
København som første instans.